Als vs. wenn vs. wann (skelnen mellem tidsudtryk 'da/når', betingelse 'hvis' og spørgeord 'hvornår')

Hvad betyder 'als', 'wenn' og 'wann' i tysk?

På tysk findes tre ord, som ofte oversættes til dansk med "da", "når", "hvornår" eller "hvis": als, wenn og wann. De ligner hinanden, men hver har sin egen funktion:

- als ≈ "da" (tidsangivelse i fortiden: én enkelt hændelse eller afgrænset periode)
- wenn ≈ "når" (gentagne handlinger eller fremtid) og "hvis" (betingelse)
- wann ≈ "hvornår" (spørgeord om tid, direkte eller indirekte spørgsmål)

Eksempler kort:
- Als ich ein Kind war, spielte ich draußen. — Da jeg var barn, legede jeg udenfor.
- Wenn es regnet, bleibe ich zu Hause. — Når det regner, bliver jeg hjemme.
- Wann kommst du? — Hvornår kommer du?

Hvornår bruger jeg 'als'?

Hovedbrug: enkeltstående hændelse i fortiden

'Als' anvendes, når du taler om noget, der skete én gang eller inden for en bestemt periode i fortiden. Det svarer ofte til dansk "da" i betydningen "på det tidspunkt (i fortiden)".

Eksempler
- "Als ich gestern nach Hause kam, war das Licht aus." — "Da jeg kom hjem i går, var lyset slukket." (én begivenhed)
- "Als sie 18 Jahre alt wurde, zog sie aus." — "Da hun fyldte 18, flyttede hun hjemmefra." (specifikt tidspunkt)
- "Als der Sturm kam, blieben wir drinnen." — "Da stormen kom, blev vi indenfor."

Ordstilling

'Als' er en underordnet (subordinierende) konjunktion. Det betyder, at udsagnsleddet (det bøjede verb) står til sidst i ledsætningen:
- "Als er ankam, war er müde." — "Da han ankom, var han træt." (an-kam står i slutningen af ledsætningen)

Andre bemærkninger om 'als'

- 'Als' bruges ikke til fremtid eller gentagne handlinger. Til det bruger man 'wenn'.
- 'Als' kan også være en sammenligningsord: "Er ist größer als ich." — "Han er større end mig." (det er ikke tids-als)
- Fast vending: "als ob" = "som om". Eksempel: "Er tut so, als ob er krank wäre." — "Han opfører sig, som om han var syg."

Hvornår bruger jeg 'wenn'?

1) Gentagne/habituale handlinger ("når"/"whenever")

'Wenn' bruges, når noget sker flere gange eller regelmæssigt (nutid eller fortid):
- "Wenn es regnet, bleibe ich zu Hause." — "Når det regner, bliver jeg hjemme." (almindelig vane)
- "Wenn ich als Kind krank war, blieb ich im Bett." — "Når jeg var syg som barn, blev jeg i sengen." (gentagen fortid)

2) Fremtid (tidsangivelse) eller tidsbetingelse

Man bruger nutid i en 'wenn'-sætning for at tale om fremtiden:
- "Wenn ich morgen Zeit habe, besuche ich dich." — "Hvis/når jeg har tid i morgen, besøger jeg dig." (nutid i ledsætning = fremtid)

3) Betingelser ("hvis")

'Wenn' kan også betyde "hvis" og bruges i betingelsessætninger. For hypotetiske situationer benyttes ofte konjunktiv II:
- "Wenn du willst, können wir gehen." — "Hvis du vil, kan vi gå." (neutral betingelse)
- "Wenn ich reich wäre, würde ich eine Weltreise machen." — "Hvis jeg var rig, ville jeg rejse jorden rundt." (konjunktiv II)
- Fortidsmodsat: "Wenn ich das früher gewusst hätte, wäre ich gekommen." — "Hvis jeg havde vidst det før, ville jeg være kommet."

4) 'auch wenn' = 'selv hvis/selv om'

- "Auch wenn es regnet, gehen wir spazieren." — "Selv hvis det regner, går vi en tur."

Hvornår bruger jeg 'wann'?

Spørgeord om tid (direkte og indirekte spørgsmål)

'Wann' bruges, når du spørger om tidspunkt: direkte spørgsmål (H-V2-ordstilling) eller indirekte spørgsmål (ledsætning med verbet til sidst).

Direkte spørgsmål
- "Wann kommst du?" — "Hvornår kommer du?" (verb på 2. plads: kommst)

Indirekte spørgsmål
- "Weißt du, wann der Zug ankommt?" — "Ved du, hvornår toget ankommer?" (ledsætning med 'wann' — verb til sidst: ankommt)
- "Ich frage mich, wann er zurückkommt." — "Jeg spørger mig selv, hvornår han kommer tilbage."

Vigtigt: 'wann' er ikke en almindelig tidskonjunktion

Du bruger normalt ikke 'wann' til tidsledsætninger (ikke-spørgende). Til det bruger man 'wenn' eller 'als'. Forkert: "Wir gehen nach Hause, wann es dunkel wird." Rigtigt: "Wir gehen nach Hause, wenn es dunkel wird."

Ordstilling, komma og placering af sætninger

- 'Als' og 'wenn' er underordnende konjunktioner. I ledsætningen står det bøjede verbum til sidst.
- "Wenn du kommst, fangen wir an." / "Wir fangen an, wenn du kommst."
- "Als er ankam, war das Fest schon vorbei." / "Das Fest war schon vorbei, als er ankam."

- Direkte spørgsmål med 'wann' har V2-ordstilling:
- "Wann beginnt der Film?" — verbet står lige efter spørgeordet.

- Indirekte spørgsmål med 'wann' er en ledsætning: verbet står til sidst.
- "Sie weiß nicht, wann der Film beginnt." — "Hun ved ikke, hvornår filmen begynder."

- Komma: Der skal komma før en underordnet ledsætning (dvs. før sætninger med 'als' eller 'wenn' eller indirekte spørgsmål med 'wann').

Almindelige fejl og hvordan du retter dem

Fejl 1: Brug af 'als' om gentagne handlinger
- Forkert: "Als ich als Kind oft schwimmen ging, ..."
- Rigtigt: "Wenn ich als Kind oft schwimmen ging, ..." — brug 'wenn' for gentagelser ("når/hver gang").

Fejl 2: Brug af 'wenn' for enkeltstående fortidshændelse
- Forkert: "Wenn er gestern kam, war er müde."
- Rigtigt: "Als er gestern kam, war er müde." — brug 'als' for en enkelt hændelse i fortiden.

Fejl 3: Brug af 'wann' som konjunktion (ikke-spørgende)
- Forkert: "Ich rufe dich an, wann ich zu Hause bin."
- Rigtigt: "Ich rufe dich an, wenn ich zu Hause bin." — 'wann' = hvornår (spørg), 'wenn' = når/hvis (konjunktion).

Sammenligning med andre ord: 'falls', 'ob' og tysk 'da'

- falls = "hvis" (ofte med fornemmelse af "i tilfælde af at"). Eksempel: "Falls es regnet, bleiben wir drinnen." — "I så fald det regner, bliver vi inde."
- ob = "om/whether" (bruges i indirekte ja/nej-spørgsmål). Eksempel: "Er fragt, ob du kommst." — "Han spørger, om du kommer."
- tysk 'da' = "eftersom/siden" (årsag), ikke det samme som dansk 'da' i betydning tidsmæssigt. Pas på forveksling!
- "Da ich keine Zeit hatte, konnte ich nicht kommen." — "Eftersom jeg ikke havde tid, kunne jeg ikke komme."

Hurtige hukommelsesregler (kort oversigt)

- Als = "da" (én gang i fortiden). Tænk: "A" for "One time in the pAst".
- Wenn = "når" (gentagelser/fremtid) eller "hvis" (betingelse). Tænk: "W" for "Whenever/Whether/When".
- Wann = "hvornår" (spørg). Bruges i direkte og indirekte spørgsmål.

Udvidet eksempelsamling (til reference)

Als (én fortidig begivenhed)
- "Als ich fünf Jahre alt war, bekam ich mein erstes Fahrrad." — "Da jeg var fem år gammel, fik jeg min første cykel."
- "Ich war glücklich, als ich die Nachricht hörte." — "Jeg var glad, da jeg hørte nyheden."

Wenn (gentagelse, fremtid, betingelse)
- Gentagne handlinger: "Wenn die Glocke läutet, gehen die Kinder nach Hause." — "Når klokken ringer, går børnene hjem."
- Fremtid: "Wenn du morgen kommst, machen wir das zusammen." — "Hvis/når du kommer i morgen, gør vi det sammen."
- Betingelse (nutid/hypotetisk): "Wenn du Hilfe brauchst, sag Bescheid." — "Hvis du har brug for hjælp, sig til."
- Konjunktiv II (hypotese): "Wenn ich mehr Zeit hätte, würde ich Deutsch lernen." — "Hvis jeg havde mere tid, ville jeg lære tysk."
- Fortidskontrafaktisk: "Wenn ich früher gegangen wäre, hätte ich den Ball gefangen." — "Hvis jeg var gået tidligere, havde jeg fanget bolden."

Wann (spørgsmål/indirekte spørgsmålsledsætning)
- Direkt: "Wann fängt der Zug an?" — "Hvornår starter toget?"
- Indirekt: "Sag mir, wann der Termin ist." — "Sig mig, hvornår mødet er."

Glossar (enkle forklaringer)

- Underordnet ledsætning (Nebensatz): En sætning, der ikke kan stå alene; den indledes ofte af en konjunktion som 'als' eller 'wenn' og har verbet til sidst.
- Hovedsætning (Hauptsatz): En selvstændig sætning; verbet står normalt i 2. position.
- Konjunktiv II: Den verbale form, der bruges til hypotetiske eller uvirkelige situationer (dansk: "ville - hvis").
- Perfekt/Präteritum: Tidsformer i tysk for fortid (Perfekt bruges ofte i talt sprog, Präteritum i skriftligt sprog).

Konklusion

Kort sagt: brug 'als' når du taler om én bestemt hændelse i fortiden, brug 'wenn' når noget sker gentagne gange eller som betingelse (og også til fremtidige tidsangivelser), og brug 'wann' når du spørger om tidspunkt. Hold især øje med ordstillingen: underordnede ledsætninger ('als' og 'wenn' og indirekte 'wann') skubber verbet til slutningen af ledsætningen.

Hvis du husker: Als = da (én gang), Wenn = når/hvis (gentagelse eller betingelse), Wann = hvornår (spørg), så har du en praktisk tommelfingerregel.