Indirekte spørgsmål ("Ich weiß nicht, ob.../wann...")

Indirekte spørgsmål på tysk: hvad det er og hvorfor bruge dem

Indirekte spørgsmål (på tysk ofte kaldet "indirekte Fragen" eller "eingebettete Fragen") er spørgsmål, der står indeni en anden sætning i stedet for at være en selvstændig spørgesætning. Du bruger dem, når du fortæller, spørger høfligt eller videregiver information uden at lave en direkte spørgesætning.

Eksempel (direkte vs. indirekte):
- Direkte: "Kommt er?" (Kommer han?)
- Indirekte: "Ich weiß nicht, ob er kommt." (Jeg ved ikke, om han kommer.)

Hvornår bruger jeg indirekte spørgsmål?

Når du vil indlejre et spørgsmål i en sætning:
- "Ich frage mich, wann der Zug ankommt." (Jeg spekulerer på, hvornår toget ankommer.)

Når du laver høflige forespørgsler eller ønsker at være mindre direkte:
- "Könnten Sie mir sagen, ob der Zug pünktlich ist?" (Kunne De fortælle mig, om toget er i tide?)

Når du viderebringer, hvad nogen spurgte eller sagde:
- Direkt: "Wann fängt der Film an?" — Indirekt: "Er hat gefragt, wann der Film anfängt." (Han spurgte, hvornår filmen begynder.)

Hvordan danner man indirekte spørgsmål? — de vigtigste regler

Der er to store typer indirekte spørgsmål:
1) Ja/nej-spørgsmål → brug "ob".
2) Spørgeord (wann, wer, warum osv.) → brug spørgeordet som indledning.

Generelle regler:
- Indirekte spørgsmål er normalt bisætninger (Nebensätze). Det betyder tysk ordstilling med det bøjede (finite) verbum til sidst.
- Du bruger ikke inversion (verbum først) som i direkte spørgsmål.

1) Ja/nej-spørgsmål med "ob"
- Direkte: "Kommt er?"
- Indirekte: "Ich weiß nicht, ob er kommt." (IKKE: "Ich weiß nicht, kommt er?")

Flere eksempler:
- "Kannst du kommen?" → "Er fragte, ob ich kommen kann." (Han spurgte, om jeg kan komme.)
- "Hat sie das gesehen?" → "Wir wissen nicht, ob sie das gesehen hat." (Vi ved ikke, om hun har set det.)

2) Spørgeord (W-Fragen) — wann, wo, wie, warum, wer, was osv.
- Direkte: "Wann kommt der Zug?"
- Indirekte: "Ich frage mich, wann der Zug kommt." (Jeg spørger mig selv, hvornår toget kommer.)

Eksempler:
- "Wer hat das gesagt?" → "Ich weiß nicht, wer das gesagt hat." (Jeg ved ikke, hvem der sagde det.)
- "Wo wohnt er?" → "Kannst du mir sagen, wo er wohnt?" (Kan du sige mig, hvor han bor?)
- "Wie funktioniert das?" → "Er erklärt, wie das funktioniert." (Han forklarer, hvordan det fungerer.)

Ordstilling: hvorfor verberne står sidst

I tyske bisætninger (inklusive indirekte spørgsmål) kommer det bøjede verbum til sidst. Det er den vigtigste forskel på direkte kontra indirekte spørgsmål.

Sammenligning:
- Direkte spørgeordssætning (inversion): "Wann kommt er?" (Verbum før subjekt.)
- Indirekt (bisætning): "Ich weiß nicht, wann er kommt." (Verbum sidst.)

Husk: også med flere verber (hjælpeverbum + hovedverbum / modalverbum + infinitiv) holder man rækkefølgen i bisætningen, så det bøjede verbum står sidst i bisætningen:
- "Er hat gefragt, wann er kommen wird." (bøjede verbum: wird sidst i bisætningen)
- "Ich möchte wissen, wie man das macht." (bøjede verbum: macht sidst)

Tidsformer og bøjning i indirekte spørgsmål

Indirekte spørgsmål ændrer normalt ikke tiden i forhold til det, du ville sige direkte. Du bruger den samme tid, men i bisætningsordstilling.

Eksempler:
- Präsens: "Wann beginnt der Film?" → "Ich weiß nicht, wann der Film beginnt." (begynder)
- Perfekt: "Hat er das gemacht?" → "Ich frage mich, ob er das gemacht hat." (har gjort)
- Präteritum: "Warum ging er?" → "Er fragte, warum er gegangen war." (han spurgte, hvorfor han var gået)
- Futur: "Wird sie kommen?" → "Ich weiß nicht, ob sie kommen wird." (vil komme)

Bemærk: I indirekte tale ellers (Konjunktiv I) kan man skifte modus for at vise, at man refererer, men for almindelige indirekte spørgsmål i hverdagssprog bruges normalt indikativ.
- Rapport-sprog (formelt): "Er sagte, er komme morgen." (Konjunktiv I)
- For indirekte spørgsmål er indikativ langt mere almindeligt og accepteret: "Er sagte, wann er kommt." (selvom formesel rapportstil kunne bruge Konjunktiv)

Spørgeordets plads og sætningsstruktur i detaljer

Hvis bisætningen starter med et spørgeord, følger det normalt subjektet og derefter resten før verbet:
- Struktur: [spørgeord] + [subjekt] + [objekt/adverbial] + [verb]
- Eksempel: "Ich weiß nicht, wo er das Auto geparkt hat." (Hvor han har parkeret bilen.)

Hvis du bruger "ob" (ja/nej-typiske):
- Struktur: "ob" + [subjekt] + [objekt/adverbial] + [verb]
- Eksempel: "Ich weiß nicht, ob er das Auto gekauft hat." (Jeg ved ikke, om han har købt bilen.)

Spørgsmål i indirekte forespørgsler eller høflighedsformer

Til høflige forespørgsler er det almindeligt at indlede med: "Könnten Sie mir sagen ...", "Wissen Sie ...", "Haben Sie eine Idee ..." osv.

Eksempler:
- "Könnten Sie mir sagen, ob der Zug heute pünktlich ist?" (Kan De fortælle mig, om toget er i tide i dag?)
- "Wissen Sie, wann der Kurs beginnt?" (Ved De, hvornår kurset begynder?)

Særlige tilfælde: indirekte spørgsmål med infinitiv eller nominalisering

Nogle gange bruger man en substantivkonstruktion eller infinitiv for at gøre sætningen kortere eller formel:
- Infinitiv med "zu": "Er hat die Frage, ob er kommen soll, nicht beantwortet." (Han svarede ikke på spørgsmålet om, hvorvidt han skulle komme.)
- Nominalisering: "Die Frage, ob er kommt, ist wichtig." (Spørgsmålet om, hvorvidt han kommer, er vigtigt.)

Særlige verber der ofte indleder indirekte spørgsmål

Nogle verber eller vendinger bruges ofte før indirekte spørgsmål:
- fragen: "Er fragte, ob..." / "Er fragte, wann..."
- wissen: "Ich weiß nicht, ob..." / "Ich weiß nicht, wann..."
- sich fragen: "Ich frage mich, ob..." / "Ich frage mich, wie..."
- sagen / erklären / berichten: "Sie hat gesagt, dass..." (bemærk: med "dass" bruges ikke til spørgsmål — men man kan sige "Sie hat gefragt, wann..." for spørgsmål)
- bitten / fragen höflich: "Könnten Sie mir sagen, ob..." / "Würden Sie mir bitte sagen, wann..."

Hvordan adskiller man indirekte spørgsmål fra andre lignende konstruktioner?

1) Ikke forveksle "ob" med "wenn":
- "ob" = om (ja/nej).
- "wenn" bruges til betingelser (hvis) og tidsmæssige forhold i visse sammenhænge.
- Forkert: "Ich weiß nicht, wenn er kommt." (Siger ikke.)
- Korrekt: "Ich weiß nicht, ob er kommt." (Jeg ved ikke, om han kommer.)

2) Direkte spørgsmål vs. indirekte: tegnsætning og intonation
- Direkte spørgsmål slutter normalt med spørgsmålstegn og har inversion: "Wann kommt er?"
- Indirekte spørgsmål er bisætninger og har normalt punktum: "Ich weiß nicht, wann er kommt." (Medmindre hele sætningen som helhed er et spørgsmål: "Weißt du, wann er kommt?" — så er der stadig spørgsmålstegn, men bisætningen beholder verbet sidst.)

3) Indirekte tale (Konjunktiv I) vs. indirekte spørgsmål
- Indirekte tale (reported speech) bruger ofte Konjunktiv I for at vise, at man citerer. Indirekte spørgsmål er først og fremmest om formen (bisætning med spørgeord eller "ob"). For livagtig rapportering kan man se Konjunktiv I: "Er sagte, er komme morgen." Men i dagligt sprog bruger man ofte indikativ.

Almindelige fejl og hvordan du undgår dem

1) Forkert ordstilling (sætte verbum forrest):
- Forkert: "Ich weiß nicht, kommt er." → Korrekt: "Ich weiß nicht, ob er kommt."

2) Bruge "wenn" i stedet for "ob":
- Forkert: "Ich weiß nicht, wenn er kommt." → Korrekt: "Ich weiß nicht, ob er kommt."

3) Glemme at ændre fra direkte til bisætningsform (især med flere verber):
- Direkte: "Hat er das gemacht?" → Forkert indirekte: "Ich weiß nicht, hat er das gemacht?"
- Korrekt: "Ich weiß nicht, ob er das gemacht hat."

4) Mangle subjekt i den indlejrede sætning:
- Forkert: "Ich frage mich, wann kommt." → Korrekt: "Ich frage mich, wann er kommt."

Mange eksempler samlet — direkte vs. indirekte

Ja/nej-spørgsmål:
- Direkte: "Kommst du morgen?" → Indirekte: "Ich weiß nicht, ob du morgen kommst." (Ved ikke, om du kommer i morgen.)
- Direkte: "Hat er das Buch gelesen?" → Indirekte: "Sie fragte, ob er das Buch gelesen hat." (Hun spurgte, om han havde læst bogen.)

W‑spørgsmål:
- "Was machst du?" → "Er fragte, was ich mache." (Han spurgte, hvad jeg laver.)
- "Wann beginnt der Kurs?" → "Kannst du mir sagen, wann der Kurs beginnt?" (Kan du fortælle mig, hvornår kurset begynder?)
- "Warum bist du spät?" → "Ich frage mich, warum er zu spät war." (Jeg undrer mig over, hvorfor han var for sent.)
- "Wie funktioniert das Gerät?" → "Er erklärt, wie das Gerät funktioniert." (Han forklarer, hvordan apparatet fungerer.)

Flere tidsformer og komplekse verber:
- Perfekt: "Hast du das gesehen?" → "Ich weiß nicht, ob du das gesehen hast." (Ved ikke, om du har set det.)
- Plusquamperfekt: "Warum war er gegangen?" → "Sie wollte wissen, warum er gegangen war." (Hun ville vide, hvorfor han var gået.)
- Futur: "Wird sie gewinnen?" → "Niemand weiß, ob sie gewinnen wird." (Ingen ved, om hun vil vinde.)

Modalverber og hjælpeverber:
- Direkte: "Kannst du mir helfen?" → Indirekte: "Er fragte, ob ich ihm helfen kann." (Han spurgte, om jeg kan hjælpe ham.)
- Direkte: "Muss ich das tun?" → Indirekte: "Sie fragte, ob sie das tun muss." (Hun spurgte, om hun skal gøre det.)

Separable verber:
- Direkte: "Wann stehst du auf?" → Indirekte: "Er wollte wissen, wann ich aufstehe." (Han ville vide, hvornår jeg står op.)

Konversationssætninger (høflighed):
- "Könnten Sie mir sagen, ob hier geraucht werden darf?" (Kan De fortælle mig, om der må ryges her?)
- "Wissen Sie vielleicht, wann das Museum öffnet?" (Ved De måske, hvornår museet åbner?)

Kort ordliste/glose (glossary) til dette emne

- indirekte spørgsmål / indirekte Fragen / eingbettete Fragen = Indirekte spørgsmål
- ob = om (til ja/nej-spørgsmål)
- wann, wo, wie, warum, wer, was = spørgeord (hvornår, hvor, hvordan, hvorfor, hvem, hvad)
- Nebensatz = bisætning (verb på sidste plads)
- Inversion = verbum før subjekt (bruges i direkte spørgsmål)
- Konjunktiv I = formel form til gengivelse (reported speech)

Afsluttende råd

- Tjek altid, at den indlejrede del er en bisætning: spørgeord/"ob" først og det bøjede verbum sidst.
- Brug "ob" til ja/nej-spørgsmål og spørgeord til de andre.
- For høflighedsforespørgsler begynd med "Könnten Sie mir sagen..." eller "Wissen Sie..."
- Lyt til og læs mange autentiske eksempler (avisartikler, samtaler, formularsprog) for at få fornemmelsen for verbplacering.

God øvelse: Når du møder en direkte tysk spørgesætning, omform den i hovedet til en bisætning med "ob" eller det relevante spørgeord, og sæt verbet til sidst. Dette hjælper dig hurtigt med at internalisere mønsteret.

Eksempelopsamling (hurtig reference):
- Ja/nej: "Ich weiß nicht, ob er kommt." (Jeg ved ikke, om han kommer.)
- Hvornår: "Weißt du, wann der Zug ankommt?" (Ved du, hvornår toget kommer?)
- Hvor: "Kannst du mir sagen, wo er wohnt?" (Kan du sige mig, hvor han bor?)
- Hvordan: "Ich frage mich, wie das funktioniert." (Jeg spørger mig selv, hvordan det fungerer.)