Upersonlige udtryk med konjunktiv (subjunktiv) - spansk Grammar

Upersonlige udtryk med konjunktiv (subjunktiv) i spansk

Kort forklaring

Upersonlige udtryk (på spansk: expresiones impersonales) er sætninger uden et bestemt personligt subjekt i hovedsætningen — ofte begyndende med "es + adjektiver" (fx es importante, es posible) eller med konstruktioner som "hace falta", "conviene", "basta con". Når disse udtryk udtrykker nødvendighed, tvivl, følelse, værdi eller mulighed, følges de normalt af en bisætning indledt med que + konjunktiv (subjunktiv). Konjunktiv viser, at indholdet ikke er en verifieret kendsgerning, men noget ønsket, formodet, usikkert eller vurderet.

Hvad udtrykker konjunktiv efter upersonlige udtryk?

Konjunktiv bruges typisk når hovedsætningen udtrykker:

Nødvendighed eller pligt: Es necesario que...
Råd eller hensigtsmæssighed: Conviene que..., Es mejor que...
Følelse eller holdning: Es bueno/malo que..., Es una pena que...
Tvivl eller usikkerhed: Es posible/probable que...
Bedømmelse/judgement: Es lógico que..., Es raro que...

Eksempler:
- Es importante que estudies para el examen. (Det er vigtigt, at du studerer til eksamen.)
- Es posible que llueva mañana. (Det er muligt, at det regner i morgen.)
- Es una lástima que no puedas venir. (Det er en skam, at du ikke kan komme.)

Hvordan er konstruktionen opbygget?

Typiske mønstre

De mest almindelige former er:

Es + adjektiv + que +
Verber/konstruktioner: conviene que..., hace falta que..., basta con + infinitiv / basta con que + konjunktiv
Hay que + infinitiv (generel pligt) — bruger ikke konjunktiv.

Eksempler på Es + adj + que + konjunktiv
- Es necesario que vengas a la reunión. (Det er nødvendigt, at du kommer til mødet.)
- Es probable que ellas lleguen tarde. (Det er sandsynligt, at de kommer for sent.)

Eksempler på upersonlige verber / faste udtryk
- Conviene que salgas temprano. (Det er tilrådeligt, at du tager af sted tidligt.)
- Hace falta que pagues la matrícula. (Det er nødvendigt, at du betaler indmeldelsen.)
- Basta con llamar. (Det er nok at ringe.)
- Basta con que llames y te informo. (Det er nok, at du ringer, så informerer jeg dig.)
- Hay que estudiar para aprobar. (Man skal studere for at bestå.)

Hvornår bruges indikativ i stedet for konjunktiv?

Sikkerhed, fakta og bekræftelse

Hvis upersonligt udtryk udtrykker en objektiv kendsgerning/sikkerhed, bruges indikativ i bisætningen. Typiske udtryk: es cierto que, es evidente que, es obvio que, está claro que, es verdad que, es seguro que.

Eksempler:
- Es cierto que María trabaja aquí. (Det er rigtigt/sandt, at María arbejder her.) — indikativ
- No es cierto que María trabaje aquí. (Det er ikke rigtigt, at María arbejder her.) — konjunktiv, fordi sætningen er afvisende/negativ
- ¿Es cierto que María viene mañana? (Kommer María i morgen?) — når man spørger om en kendsgerning bruges ofte indikativ, fordi man søger bekræftelse.

Bemærk: nogle udtryk (fx es probable que, es posible que) forekommer oftest med konjunktiv, men i dagligt sprog kan indikativ også optræde, hvis taleren mener, at noget er meget sandsynligt.
- Es probable que venga. (mest almindeligt: konjunktiv)
- Es probable que viene. (mindre formelt eller i visse dialekter; nuancer i betydning og grad af sikkerhed)

Infinitiv vs "que + konjunktiv" (samme subjekt eller ej)

Regel og forklaring

Hvis subjektet i hovedsætningen og bisætningen er det samme, bruger man ofte infinitiv i stedet for "que + konjunktiv". Hvis subjektet er forskelligt, skal man bruge que + konjunktiv.

Eksempler:
- Es importante estudiar. (Det er vigtigt at studere.) — generelt udsagn, samme subjekt / ingen eksplicit person
- Es importante que estudies. (Det er vigtigt, at du studerer.) — forskelligt subjekt (du)
- Conviene tomar un descanso. (Det kan være godt at holde en pause.)
- Conviene que tomes un descanso. (Det er tilrådeligt, at du tager en pause.)

Tjekliste:

Samme subjekt (eller ingen tydeligt subjekt): brug infinitiv.

Forskelligt subjekt: brug que + konjunktiv.

Tidsvalg i konjunktiv: nutid, datid og perfekt

Nutid: presente de subjuntivo

Nutid konjunktiv bruges når hovedsætningen er i nutid, fremtid eller kommando/ordre indirekte.

Dannelse kort: yo-form i nutid minus -o + endelser (forenklet): -ar: e, -es, -e, -emos, -éis, -en; -er/-ir: a, -as, -a, -amos, -áis, -an.
Eksempler: hablar → hable, comer → coma, vivir → viva.

Eksempler med upersonlige udtryk:
- Es bueno que hablemos ahora. (Det er godt, at vi taler nu.)
- Es posible que ella vuelva la semana que viene. (Det er muligt, at hun kommer tilbage i næste uge.)

Datid: imperfecto de subjuntivo

Imperfecto de subjuntivo (hablara/hablase) bruges når hovedsætningen er i datid eller i konditionalforsætning.

Ej.: Fue necesario que lo hicieras ayer. (Det var nødvendigt, at du gjorde det i går.)
Ej.: Sería mejor que vinieras más temprano. (Det ville være bedre, at du kom tidligere.)

Bemærk: der er to accepterede formpar: -ra og -se (ej.: hablara / hablase). -ra-formen er oftest brugt i moderne spansk.

Perfekt konjunktiv og pluscuamperfecto de subjuntivo

Pretérito perfecto de subjuntivo (haya + participium) bruges når bisætningens handling er afsluttet i forhold til nutid:
Es bueno que hayas venido. (Det er godt, at du er kommet.)
Pluscuamperfecto de subjuntivo (hubiera/hubiese + participium) bruges når hovedsætningen er i fortid og bisætningshandlingen ligger endnu længere tilbage:
Era necesario que hubieras terminado antes. (Det var nødvendigt, at du havde afsluttet det før.)

Almindelige upersonlige udtryk (med eksempler)

Stor liste med naturlige eksempler

Es importante que... → Es importante que llegues a tiempo. (Det er vigtigt, at du kommer til tiden.)
Es necesario que... → Es necesario que pagues la matrícula. (Det er nødvendigt, at du betaler indskrivningen.)
Es imprescindible que... → Es imprescindible que traigas tu pasaporte. (Det er uundværligt, at du medbringer dit pas.)
Es urgente que... → Es urgente que hablemos. (Det er vigtigt, at vi taler.)
Es mejor que... → Es mejor que no fumes aquí. (Det er bedre, at du ikke ryger her.)
Conviene que... → Conviene que descanses un poco. (Det er klogt, at du hviler lidt.)
Hace falta que... → Hace falta que nos proporcionen los datos. (Det er nødvendigt, at de giver os oplysningerne.)
Es probable que... → Es probable que termine hoy. (Det er sandsynligt, at jeg bliver færdig i dag.)
Es posible que... → Es posible que no haya cobertura. (Det er muligt, at der ikke er dækning.)
Es raro que... → Es raro que no te haya llamado. (Det er mærkeligt, at han ikke har ringet til dig.)
Es una lástima / Es una pena que... → Es una pena que te vayas. (Det er en skam, at du tager af sted.)
No es verdad que... → No es verdad que todos estén de acuerdo. (Det er ikke rigtigt, at alle er enige.) — følges af konjunktiv
Es cierto/verdad que... → Es cierto que hay un problema. (Det er sandt, at der er et problem.) — følges normalt af indikativ
Hay que + infinitiv → Hay que reciclar. (Man skal sortere affald.)
Basta con + infinitiv / Basta con que + konjunktiv → Basta con avisar. / Basta con que me llames. (Det er nok at give besked. / Det er nok, at du ringer mig.)

Særlige tilfælde og nuancer

Probabilitet og valget mellem indikativ og konjunktiv

Nogle udtryk (es probable, es posible, quizá(s), tal vez) kan stå både med indikativ og konjunktiv afhængig af hvor sikker taleren er:

Quiza(s) venga mañana. (Subjunktiv: jeg er i tvivl/ikke sikker.)
Quizás viene mañana. (Indicativ: taleren opfatter det som mere sandsynligt/har information.)

Talt sprog og regionale forskelle

I talt spansk (specielt i visse regioner) ser man variationer: nogle talere bruger indikativ oftere end konjunktiv i usikre kontekster. Som dansk taler er det dog sikrest at lære mønstrene med konjunktiv, som de fremgår ovenfor.

Typiske fejl at undgå

Forkert: Es importante que tú estudias. (forkert: indicativ)

Korrekt: Es importante que estudies.

Forkert: Es necesario que yo estudiar. (forkert: infinitiv med que)

Korrekt: Es necesario estudiar. (samme subjekt: infinitiv) Eller: Es necesario que yo estudie. (forskelligt subjekt: konjunktiv)

Forkert: No es cierto que él viene. (fejl i negativ konstruktion)

Korrekt: No es cierto que él venga.

Forkert tidsvalg: Fue bueno que ha venido. (blanding af tider)

Korrekt: Fue bueno que hubiera venido. (eller: Ha sido bueno que haya venido — afhængigt af kontekst)

Kort oversigt (hurtig huskeliste)

Brug konjunktiv efter upersonlige udtryk, når sætningen udtrykker nødvendighed, tvivl, følelse, ønsker eller vurdering.
Brug indikativ når upersonligt udtryk udtrykker fakta eller sikkerhed (es cierto que...)
Hvis subjektet er det samme i begge led: brug infinitiv i stedet for que + konjunktiv.
Vælg tid i konjunktiv efter relationen til hovedsætningens tid (nutid → presente de subjuntivo; fortid → imperfecto de subjuntivo; afsluttet handling → perf. subj.).

Glosar (kort ordliste)

Konjunktiv / subjunktiv = konjunktiv (bruges om ikke-faktiske, ønskede eller usikre handlinger).
Indikativ = indikativ (bruges om fakta og sikre udsagn).
Infinitiv = grundform af verbet (at + verb på dansk: at studere).
Hovedsætning = hoveddel af sætningen (den upersonlige del fx Es importante).
Bisætning = underordnet sætning (efter que ...).

Afsluttende tip: Som dansktalende lærer har du ofte ikke samme tydelige konjunktiv i dansk hverdagssprog — vær derfor opmærksom på at bruge konjunktiv i spansk efter upersonlige udtryk, især i skrift og i formelle situationer. Øv dig ved at oversætte sætninger hvor dansk bruger "at + indikativ" til spansk og prøv både infinitiv- og que-konstruktionerne afhængigt af subjektet.