Litterære konjunktivformer (imparfait du subjonctif) - fransk Grammar

Hvad er 'imparfait du subjonctif' (litterær konjunktivform)?

Kort forklaring

Imparfait du subjonctif er en fransk bøjningsform: en fortidsform af subjonctif (konjunktiv). Den optræder især i skriftlig, formel eller litterær fransk og bruges i underordnede sætninger, når handlingen eller holdningen i den underordnede sætning står i fortid, eller når forfatteren ønsker en højtidelig/arkaisk tone.

Eksempel (litterært)
- Français: Il fallait qu'il vînt à l'heure.
- Dansk: Det var nødvendigt, at han kom til tiden.

Hvornår bruger man imparfait du subjonctif?

Typiske situationer

Når hovedsætningen står i fortid (passé simple, imparfait) og den underordnede sætning kræver subjonctif — i litterær stil vælger man ofte imparfait du subjonctif i stedet for subjonctif présent.
Français (litterært): Je souhaitais qu'il réussît.
Moderne/frank: Je souhaitais qu'il réussisse.
Dansk: Jeg ønskede, at han skulle få succes.

- Efter visse bindeord i litterær kontekst: bien que, quoique, avant que, pour que, afin que.
- Français: Bien qu'il fût fatigué, il continua.
- Dansk: Skønt han var træt, fortsatte han.

- I faste litterære vendinger eller højtidelige udtryk.
- Français: Quoi qu'il en dût, il continua.
- Dansk: Uanset hvad det krævede, fortsatte han.

- Til dannelse af plus-que-parfait du subjonctif (førdatid i konjunktiv) — denne dannes med imparfait du subjonctif af hjælpeverbet (avoir/être) + kort tillægsform (participe passé):
- Français: Si j'eusse su, je ne serais pas venu.
- Dansk: Hvis jeg havde vidst det, ville jeg ikke være kommet. (bemærk: denne form er nu archaisk; i talt/moderne skrift foretrækkes Si j'avais su...)

Praktisk bemærkning om register

I almindeligt talt eller moderne skrevet fransk bruges subjonctif présent ofte i situationer, hvor litteraturen ville bruge imparfait du subjonctif. F.eks. vil mange fransktalende sige: Il fallait qu'il vienne. Imparfait du subjonctif er altså først og fremmest vigtigt, hvis du læser klassisk litteratur, juridiske/formelle tekster eller oversætter højtidelig stil.

Hvordan danner man imparfait du subjonctif?</b]

Den generelle regel (kort og praktisk)

1) Tag 3. person flertal af passé simple (ils/elles). 2) Fjern endet -ent (du får stammen). 3) Tilføj subjonctif-imparfait-endelser: -sse, -sses, -^t (med cirkumflex på vokalen i 3. person sg.), -ssions, -ssiez, -ssent.

Bemærk: Stavningen ændrer nogle gange vokalen (og/eller dobbeltkonsonant) for at bevare udtale eller af historiske grunde. Derfor ser stammen ikke altid umiddelbart ud som i nutidens imperfektum.

Eksempler på regelmæssige grupper

Verbet parler (1. gruppe, -er):
que je parlasse, que tu parlasses, qu'il parlât, que nous parlassions, que vous parlassiez, qu'ils parlassent.
Sætning: Il fallait que tu parlasses franchement.
Dansk: Det var nødvendigt, at du talte direkte.

- Verbet finir (2. gruppe, -ir):
- que je finisse, que tu finisses, qu'il finît, que nous finissions, que vous finissiez, qu'ils finissent.
- Sætning: Je désirais qu'elle finît avant midi.
- Dansk: Jeg ønskede, at hun skulle være færdig før middag.

- Verbet vendre (3. gruppe, -re):
- que je vendisse, que tu vendisses, qu'il vendît, que nous vendissions, que vous vendissiez, qu'ils vendissent.
- Sætning: Il souhaitait qu'on vendît la maison.
- Dansk: Han ønskede, at man solgte huset.

Plus-que-parfait du subjonctif (kort forklaret)

Dannes med avoir/être i imparfait du subjonctif + participe passé.

Ex.: que j'eusse parlé, que tu eusses fini, qu'il fût parti.
Bruges historisk/arkaisk i betingelsessætninger: Si j'eusse su... (i moderne fransk: Si j'avais su...).

Uregelmæssige verber og hyppige former

Nogle vigtige uregelmæssige paradigmer (brugte i litteratur)

Her er de mest almindelige uregelmæssige verber i imparfait du subjonctif — jeg viser je / il / nous-formen og en sætning, så du får følelsen af brugen.

- être : que je fusse / qu'il fût / que nous fussions.
- Exemple: Je souhaitais qu'il fût présent.
- Dansk: Jeg ønskede, at han var til stede.

- avoir : que j'eusse / qu'il eût / que nous eussions.
- Exemple: Si j'eusse su, je ne serais pas venu.
- Dansk: Hvis jeg havde vidst det, ville jeg ikke være kommet.

- faire : que je fisse / qu'il fît / que nous fissions.
- Exemple: Je craignais qu'il fît une erreur.
- Dansk: Jeg frygtede, at han ville lave en fejl.

- pouvoir : que je pusse / qu'il pût / que nous pussions.
- Exemple: Il doutait que je pusse l'aider.
- Dansk: Han tvivlede på, at jeg kunne hjælpe ham.

- venir : que je vinsse / qu'il vînt / que nous vinssions.
- Exemple: Il fallait qu'il vînt le lendemain.
- Dansk: Det var nødvendigt, at han kom næste dag.

- aller : que j'allasse / qu'il allât / que nous allassions.
- Exemple: Il ordonna qu'elle allât au tribunal.
- Dansk: Han beordrede, at hun skulle gå i retten.

- dire : que je disse / qu'il dît / que nous dissions.
- Exemple: Je ne croyais pas qu'il dît la vérité.
- Dansk: Jeg troede ikke, at han sagde sandheden.

- voir : que je visse / qu'il vît / que nous vissions.
- Exemple: Je souhaitais qu'il vît le document.
- Dansk: Jeg ønskede, at han skulle se dokumentet.

- prendre : que je prisse / qu'il prît / que nous prissions.
- Exemple: Je voulais qu'il prît une décision.
- Dansk: Jeg ønskede, at han tog en beslutning.

- devoir : que je dusse / qu'il dût / que nous dussions.
- Exemple (vending): Quoi qu'il en dût, il continua.
- Dansk: Uanset hvad det kostede, fortsatte han.

- savoir : que je susse / qu'il sût / que nous sussions.
- Exemple: J'espérais qu'elle sût la vérité.
- Dansk: Jeg håbede, at hun vidste sandheden.

- vouloir : que je voulusse / qu'il voulût / que nous voulussions.
- Exemple: Il souhaita qu'on ne voulût pas partir.
- Dansk: Han ønskede, at man ikke ville rejse.

Bemærk: Mange af ovenstående vendinger føles i dag archaiske; de optræder dog ofte i klassisk litteratur, juridiske tekster og historiske oversættelser.

Sammenligning med andre konjunktivformer og almindelige forvekslinger

Subjonctif présent vs. imparfait du subjonctif

Subjonctif présent bruges i nutidige kontekster eller i talt sprog. Imparfait du subjonctif bruges i fortid og i litterær stil.
Nutid (present subj.): Je crains qu'il ne vienne. — Dansk: Jeg frygter, at han kommer.
Fortid (imperf. subj., litterært): Je craignais qu'il ne vînt. — Dansk: Jeg frygtede, at han ville komme.
Moderne fransk i almindelig tekst: Je craignais qu'il ne vienne. (hybrid, almindeligt accepteret)

Passé du subjonctif og plus-que-parfait du subjonctif

Passé du subjonctif = subjonctif présent af avoir/être + participe passé: que j'aie parlé, que tu sois parti. Bruger man passÉ du subjonctif, taler man om en handling, der er afsluttet ift. hovedsætningen.
Français: Je suis content que tu aies réussi. — Dansk: Jeg er glad for, at du er lykkedes.

- Plus-que-parfait du subjonctif = imparfait du subjonctif af hjælpeverbet + participe passé: que j'eusse parlé, qu'il fût parti. Dette er meget sjældent i dag og optræder i ældre litteratur.
- Français (arkaisk): Si j'eusse su, je ne serais venu.
- Dansk: Hvis jeg havde vidst det, ville jeg ikke være kommet.

Kort huskeregel: Hvis du læser klassisk fransk og hovedsætningen er i fortid, så kig efter imparfait du subjonctif i den underordnede sætning. I moderne daglig brug kan du i mange tilfælde bruge subjonctif présent uden meningstab.

Typiske fejl at undgå

Fejl og misforståelser

At tro, at imparfait du subjonctif er nødvendigt i almindeligt talt fransk. I daglig tale og i moderne skrift er subjonctif présent oftere brugt.
At forveksle imparfait du subjonctif med indikativ (forkert brug af imparfait indikativ):
Forkert: Il fallait qu'il parlait.
Korrekt (litterært): Il fallait qu'il parlât. / (moderne) Il fallait qu'il parle.
At blande endelser: brug ikke imperfektens -ais/-ait (indikativ) til subjonctif: que je parlasse, ikke que je parlais.
At forveksle imparfait du subjonctif med passé du subjonctif eller plus-que-parfait du subjonctif (de dannes forskelligt).

Kort ordliste (glossar)

Vigtige termer og deres betydning

Subjonctif (konjunktiv): modus der udtrykker ønske, tvivl, følelser, nødvendighed osv.
Imparfait du subjonctif: litterær fortidsform af subjonctif.
Passé simple: narratives fortid (bruges i litteratur) — stammen kommer ofte herfra ved dannelse af imparfait du subjonctif.
Passé du subjonctif: dannet med hjælpeverbet i subjonctif présent + participe passé (f.eks. que j'aie fait).
Plus-que-parfait du subjonctif: dannet med imparfait du subjonctif af hjælpeverbet + participe passé (f.eks. que j'eusse fait) — meget sjælden i moderne sprog.
Radikal/stamme: grunddelen af verbet, som ændres ved bøjning.
Concordance des temps: regel om tidsfølge mellem hoved- og ledsætning.

Opsummering og praktiske råd

Hvad skal du huske som dansktalende elev?

Imparfait du subjonctif er først og fremmest relevant for læsning af ældre eller formel fransk. I moderne tale møder du den sjældent.
Lær den generelle dannelsesregel (stammen fra 3. pl. passé simple + -sse/-sses/-^t/-ssions/-ssiez/-ssent) og et par uregelmæssige verber (être, avoir, faire, pouvoir, venir, dire, voir, prendre, devoir).
Når du læser litteratur: oversæt gerne imparfait du subjonctif til dansk præteritum eller konditionalis efter kontekst (fx «Je souhaitais qu'il réussît» → «Jeg ønskede, at han skulle lykkes»).
Hvis du skriver eller taler moderne fransk, kan du ofte bruge subjonctif présent i stedet for imparfait du subjonctif uden at lyde forkert.

God øvelse til læsning: Når du støder på imparfait du subjonctif i en tekst, så skriv først hovedsætningens tid ned og oversæt formen til dansk i forhold til tidsfølge (ofte præteritum/førdatid); det hjælper dig med at forstå betydningen frem for blot at lære en arkaisk bøjning uden kontekst.